Rift om huset til udlejning
”Vi ville egentlig gerne have brugt vores hus endnu mere, for det ligger fantastisk, og med sine 115 m2 er det både komfortabelt og rummeligt. Men der har simpelthen været så stor rift om at leje det fra starten, at vi har haft svært ved at komme til.
 
Vi har hele tiden haft en idé at vi ville kombinere vores egen brug af huset med udlejning, men søgningen har været så stor, at vi fremover er mere opmærksomme på at booke uger ind til os selv. For man bliver da helt afhængig af huset og omgivelserne.
 
Nu er selve området også på plads, så man virkelig kan nyde naturen. Den ensartede arkitektur gør strandhusene til et æstetisk plus i vandkanten.
 
I øvrigt havde vi egentlig købt en grund ved Marielyst, hvor vi skulle til at bygge, men der ville ikke have fået samme kvalitet til prisen, og vi ville også have boet længere fra de købstadskvaliteter vi får lige i nærheden med Nysted. Det var en god beslutning.”
 
Erik Leth
Ternevangen, Nysted Strandhuse

Ternevangen

Nysted er som Matador
"Det er simpelthen utroligt, for når man kommer ind til Nysted, er det som at gå direkte ind i kulisserne til Matador. Det er købstadscharme, så det basker. Og det er en uspoleret idyl, hvor pulsen falder med 30 procent efter en hektisk arbejdsuge. Der er et unikt havnemiljø og en dejlig stemning.
 
Men Nysted er da kun én af grundene til, at vi tager ned til vores nye sommerhus så tit som overhovedet muligt. For vi nyder også selve huset, der er udnyttet fantastisk godt. Vi har valgt det mindre hus på 94 m2, men det har alligevel rigelig plads. Og så har det havudsigt, hvad der gør en stor forskel for os.
 
Vi kan godt lide hele stilen og det fiskerhusagtige look. Køkken, bad, byggekvalitet – det hele stemmer bare, og vi har svært ved at rose det nok. Vi slog til, efter at vi havde været til åbent hus i området. Og så er det altså beroligende, at kvaliteten lever op til de høje forventninger, når huset står klar til indflytning.”
I øvrigt er vi helt vilde med standen og badebroen.
 
Tom Rasmussen
Sælvej, Nysted Strandhuse

Vi faldt for hele pakken
”Det var i foråret, vi slog til og købte et 94 m2 hus i Nysted Strandhuse. Når jeg husker tilbage, så var det ikke én ting, der gjorde udslaget, men snarere den samlede ’pakke’ af fordele. Vi kender Lolland særdeles godt, og der er mange steder diger ud mod Østersøen. Bare ikke lige her, hvor man kan gå direkte ned at bade.

Så vi blev straks begejstrede for beliggenheden, og da vi så husene, faldt vi også for idéen bag dem. Husene er placeret i kiler, så alle får bedst mulig udsigt, og der er en klar holdning til farvevalg, materialer og så videre. Der er ingen tvivl om, at disse regler styrker den samlede æstetik og på lang sigt underbygger investeringen.

Den sidste del af ’pakken’ var så Nysted med sine hyggelige bygader, Ålholm Slot og hele den usnobbede, jordnære atmosfære, som man slet ikke troede fandtes længere. Det hele gik op i en højere enhed, og vi nyder vores tilflugtssted i fulde drag.”

Steen Palm
Muslingevej, Nysted Strandhuse

Skøn klassisk byggestil
”Vi faldt fuldstændig for den klassiske byggestil med sorte facader, hvide vinduer og tagpap. Det er jo som taget ud af vores barndoms sommerhusminder, blot opdateret med nye materialer og spændende indretning.
 
Egentlig var vi slet ikke i markedet for at købe, men en annonce i Folketidende gjorde os nysgerrige.  Vi bor i dag ’lige om hjørnet’ ved Nykøbing Falster, men flytter snart til København i en lejlighed for at være tættere på vores børn. Så blev sommerhuset en måde at bevare tilknytningen til øerne på.
 
Da vi så prøvehuset, tog vi beslutningen, og det har vi været glade for. Bebyggelsen er udlagt, så alle kan se vandet, og håndværkerne og folkene bag projektet har været super professionelle. De småting, der har været, er blevet udbedret straks.
 
Jeg tør roligt sige, at vores sommerhuskøb har været med både hjerne og hjerte. Det er en god investering, fordi det er præget af omtanke og høj kvalitet. Og så har vi hjertet med på grund af beliggenheden, vores tilknytning til stedet og den dejlige atmosfære.”
 
Ole Borgstrøm
Marsvinvej, Nysted Strandhuse

Fantastisk nabofællesskab
”I vores sommerhus er vi ikke alene tæt sammen med hinanden i familien. Vi nyder også det gode fællesskab med naboerne. Har vi været nede i huset, og de andre ikke har været der, så sender vi lige en sms og fortæller dem, at deres hus har det godt. Alle har været så positive omkring det her projekt, og vi havde også selv den helt rigtige fornemmelse fra starten.
 
Vi bor selv ved Næstved på en gård, der er under konstant ombygning og renovering, så jeg finder en særlig sjælefred ved at komme ned til vores flotte hus ved vandet med den unikke ro og flotte udsigt over havet. Byggekvaliteten er høj, og bebyggelsen har en enestående sammenhæng og stil.
 
Om aftenen er her meget roligt, og ved havblik findes der ikke noget smukkere sted. I det fjerne ser vi vindmøller og store krydstogtskibe. Og Nysted er kun en gåtur væk. Ja, vi er så begejstrede for Nysted Strandhuse, at vi har overtalt nogle af vores venner til også at købe et hus hernede. Det har de heller ikke fortrudt, skulle jeg hilse og sige.”
 
Christina Graef Christensen
Østersvej, Nysted Strandhuse